Categories
Uncategorized

ART IS A HOLE IN THE WORLD #9: LETTER TO THE DANES

Åbent brev til danskerne om deres ansvar for overforbruget af estiske skove

Klimaminister Dan Jørgensen

Miljøminister Lea Wermelin

Medlemmer af Folketingets Klimaudvalg

Medlemmer af Folketingets Miljøudvalg

Til den danske befolkning

Danmark roser sig af at være et foregangsland på klimapolitik.

Desværre har den danske regering valgt ikke ‘at følge videnskaben’ i spørgsmålet om træbaseret biomasse. Europa-Kommissionens eget videnskabelige rådgivende udvalg vil begrænse brugen af bæredygtig biomasse i energiforsyningen til lokalt træ, samt brug af resttræ og restprodukter. Danmark er den største aftager af estiske træpiller. Disse træpiller er ikke lokale, og Graanul Invest, den største træpille-producent i EU, siger åbent, at den bruger hele stammer og restprodukter i et forhold 1:1, uden at denne målestok dog er blevet underlagt kontrol.

Den Estiske Naturfond, der er en af de mest respekterede og aktive estiske miljøorganisationer siger i en udtalelse om den såkaldte bæredygtighed ved eksporten af træpiller:

Produktion og eksport af biomasse fra et land, der er i færd med at miste sit kulstof-reservoir, og er på vej til at tabe skovenes evne til at lagre kulstof, er ikke bæredygtigt i klimaperspektiv, selv om kriterierne opfyldes for den enkelte skov. Det er heller ikke bæredygtigt, når det handler om at beskytte skovenes biodiversitet. Antallet af estiske fugle er i tilbagegang og de fleste habitater i skoven er i en ringe tilstand på trods af det enorme areal, der allerede er dækket af forskellige certificeringsordninger. Disse observationer gælder certificering baseret på en risikobaseret tilgang af forsyningskæder og den er baseret på en række detaljerede beskrivelser af skovforvaltning i enkelte skove. Begge dele lukker øjnene for de større problemer, som denne ny industri generelt medfører for forvaltningen af skovene.’

Miljøorganisationen Fern med hovedsæde i Brussel, der arbejder med bæredygtig skovpolitik, beskrev for nylig den nuværende estiske skovforvaltning på følgende måde: 

‘Estland fælder træer i en målestok, som ville halvere skovenes evne til at opsuge og lagre CO2’, med henvisning til at dette sker under forudsætning af, at de nuværende hugstrater fastholdes i det kommende årti – både tømmerindustrien og den estiske regerings udviklingsplaner lægger op til endnu større fældning.   

Estland har faktisk en af Europas mest intensive udnyttelser af dets skovressourcer. Som Europa Kommissionen har påpeget, udnyttes den samlede skovsektor i EU ikke bæredygtigt, hverken i forhold til klima eller biodiversitet, og følgelig vil man forvente udbredte problemer i Estland. Der har også de seneste tre år i vort land været højlydte offentlige protester mod den eksisterende politik på området. 

Der er almindelig enighed om, at de bæredygtige hugstrater for estiske skove ligger på rundt 8 millioner kubikmeter pr. år (dette svarer i denne beregning til klimaneutrale hugstmængder). Det estiske miljøagentur anslog i 2013, at det maksimalt bæredygtige niveau for Estland er på 8,4 mio. m3. I et rammedokument fra 1997 for estisk skovpolitik blev tallet fastslået til 7,8 mio. m3.

En analyse bestilt af det estiske miljøministerium og udført af Stockholms Miljøinstitut i Tallinn satte den til 8 mio. m3, denne gang ved at betragte tilstanden til Bilag IV-arter i Estland (evalueringen blev afvist af Miljøministeriet, da ‘den fokuserede på at bevare klima og biodiversitet’). 

Faktisk har de estiske skoves hugstrater over de seneste ti år været i gennemsnit 10,7 mio. m3, og så højt som 12,5 mio. m3 i 2017 og 2018. Dette bliver betragtet som et alvorligt problem i Estland på forskellige niveauer, helt fra lokale indbyggere, hvis nærmiljø ændres til ukendelighed, til rent økonomiske bekymringer omkring en ubæredygtig udnyttelse af en begrænset naturressource.

Da fire millioner kubikmeter af vore skove bliver til træpiller hvert år, og da Danmark de seneste år har importeret over 50% af de træpiller vi producerer, gør det i høj grad Danmark til medskyldig i ødelæggelsen af vort miljø. Som om det ikke er nok, bliver danske skatteyderes penge indirekte brugt til at finansiere dette. Det sker ved skattefritagelse i stedet for ved direkte støtte, men konsekvensen er den samme – en energipolitik med et unødvendigt stort forbrug af areal og CO2. Vi har svært ved at tro, at dette er ønsket og intentionen hos størstedelen af danskerne.

Vi opfordrer jer derfor til at genoverveje enhver støtte til træbaseret biomasse. Estland er et lille land, som stadig lider under følgerne af en vanskelig politisk fortid. Politisk støtte til bæredygtigt skovbrug er svag på grund af skovsektorens indflydelse. Ministeriet er i vort land mere eller mindre overtaget af skovindustrien.   

Estland ville kunne komme på en fremtidig kurs præget af bæredygtighed og god regeringsførelse hurtigere, hvis landet blev hjulpet af mere erfarne medlemmer af den demokratiske familie som Danmark. Det vil kunne gavne os alle. Samtidig er det vigtigt at påpege, at ifølge FN’s Aichi Biodiversitetsmål nr. 3, som også er en del af den Europæiske Skovstrategi, så skal alle incitamenter som er skadelige for biodiversitet være elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter allerede i 2020. 

Med venlig hilsen 

  1. Martin Luiga, Estonian Forest Aid, koordinator for internationalt samarbejde
  2. Aivar Ruukel, Estonian Nature Tourism Association, bestyrelsesmedlem
  3. Liina Steinberg, Save Estonia’s Forests, bestyrelsesmedlem
  4. Henri Holtsmeier, Fridays For Future Estonia, national koordinator
  5. Madis Vasser, Estonian Green Movement, bestyrelsesmedlem
  6. Aili Saluveer, biolog, office manager ved Estonian Environmental Education Society
  7. Ahto Kaasik, leder af Hiite Maja Foundation 
  8. Anu Aug, leder af Ohtu Nature Society
  9. Uku Lilleväli, Estwatch, bestyrelsesmedlem
  10. Linda-Mari Väli, Estonian Forest Aid, koordinator for kommunikation og samarbejde
  11. Lauri Villau, DJ
  12. Tiia Kõnnussaar, børnebogsforfatter
  13. Anneli Palo, University of Tartu, landskabsøkologi (PhD)
  14. Sulev Iva, University of Tartu, underviser i syd-estisk sprog og kultur (PhD)
  15. Tiina Urm, entreprenør, coach, miljøforkæmper
  16. Kadri Allikmäe, Let’s Do It 2008-borgeraktion
  17. Anna Hints, filmproducent og folkesanger
  18. Jonas Nahkor, underviser i naturfag
  19. Tanel Rander, kunstner og kritiker
  20. Piret Räni, kunstner og børnebogsforfatter
  21. Krista Kampus, tænketanken Global Utmaning
  22. Tuuli Reinsoo, uafhængig kunstner
  23. Peeter Laurits, kunstner
  24. Andre Pichen, artist, miljøforkæmper
  25. Ott Kiens, speciallæge, Tartu University, underviser i medicin
  26. Kristjan Kalde, kunstner, designer
  27. Val Rajasaar, naturfotograf, lærer ved Muraste Nature School, journalist
  28. Mihkel Kangur, Tallinn University, seniorforsker i økologi, lektor i bæredygtig udvikling
  29. Maarja Mitt-Pichen, skuespiller og stemmecoach
  30. Lauri Klein, biolog, projektleder for beskyttelse af flagermuse i Estonian Fund for Nature
  31. Helen Orav-Kotta, University of Tartu, Estonian Marine Institute, seniorforsker i marinbiologi
  32. Heli Piisang, leder inden for uddannelse
  33. Igor Uibo, journalist
  34. Liisa Sõmersalu, PhD kandidat, Södertörn University
  35. Grete Arro, uddannelsespsykolog, forsker ved Tallinn University
  36. Virve Sõber, University of Tartu, økolog (PhD)
  37. Mart Kangur, poet og oversætter
  38. Dagmar Kase, vegansk feministisk aktivist, dyreretsaktivist og blogger
  39. Marcus Pertel, branding-strateg og aktivist inden for psykisk sundhed
  40. Hasso Krull, poet, oversætter, redaktør
  41. Asko Tamme, Tartu, viceborgmester
  42. Kadri Kõusaar, forfatter og regissør, byrådsmedlem Tallinn
  43. Martin Oja, forfatter og DJ
  44. Arne Ader, biolog og fotograf af dyreliv
  45. Triinu Meres, forfatter
  46. Aet Annist, seniorforsker i antropologi
  47. Lea Tammik, designer, fotograf, Estonian Forest Aid-koordinator
  48. Anzori Barkalaja, etnograf, underviser
  49. Aare Pilv, forfatter og litteraturforsker
  50. Helena Läks, forfatter og redaktør
  51. Katrin Jõgisaar, ansvarshavende redaktør, portalen Bioneer.ee 
  52. Anders Härm, underviser på Estonian Academy of Arts og freelance kurator 
  53. Heie Marie Treier, kunsthistoriker
  54. Heli Allik, oversætter
  55. Alari Allik, japanolog
  56. Joosep Matjus, filmskaber
  57. Jürgen Rooste, poet
  58. Laura Luide, aktivist for autisters og handicappedes rettigheder
  59. Virve Sarapik, Estonian Academy of Arts, professor og seniorforsker
  60. Maarja Kangro, forfatter, Estonian Writers’ Union, bestyrelsesmedlem
  61. Margus Ott, filosof
  62. Märt-Matis Lill, komponist
  63. Andres Kõpper, musiker og filmproducent
  64. Triinu Tamm, redaktør, oversætter
  65. Maarja Nuut, komponist og musiker
  66. Aapo Ilves, forfatter og musiker
  67. Sven Parker, artist
  68. Jaak Johanson, musiker
  69. Mati Sepp, skovrider
  70. Helena Eenok, entreprenør
  71. Lisette Kampus, aktivist, jobsøgende
  72. Ülo Krigul, komponist
  73. Jüri Kolk, forfatter og oversætter
  74. Lenne Rähn-Kuusik, lokal aktivist
  75. Laura Kuusk, kunstner, lektor ved Estonian Academy of Arts
  76. Rein Raud, forfatter og professor ved Tallinn University
  77. Mudlum (Made Luiga) forfatter og litteraturkritiker
  78. Jüri Lipping, politisk filosof
  79. Leo Luks, filosof og poet
  80. Maria-Kristiina Ulas, kunstner
  81. Siim Lill, teolog
  82. Katrin Väli (Hallas), digter og oversætter
  83. Amar Annus, akademiker
  84. Kirke Kangro, artist, dekan for Fine Art, Estonian Academy of Arts
  85. Anne Daniel-Karlsen, psykiater
  86. Maarja Daniel, oversætter
  87. Eeva Park, forfatter
  88. Christian Aun, aktivist, lagerarbejder
  89. Ene-Liis Semper, kunstner og teaterdirektør, professor ved Estonian Academy of Arts
  90. Pille Epner, Estonian Academy of Arts, kontoret for forskning og udvikling
  91. Kadri Kalle, underviser i bæredygtighed 
  92. Monika Mattiesen, fløjtenist og komponist
  93. Anneli Kuusk, lærer
  94. Laura Põld, kunstner 
  95. Sirel Heinloo, litteraturforsker
  96. Margus Vihalem, lektor i filosofi, Tallinn University
  97. Toomas Trapido, koordinator ved Gaia Academy
  98. Peeter Vissak, Coalition Clean Baltic (Bestyrelse), Estonian Green Movement, guide
  99. Mehis Heinsaar, forfatter
  100. Kaia-Kaire Hunt, psykiatrisk sygeplejerske, leder af School of Indigenous Wisdom and Folk Medicine 
  101. Jaanus Sooväli, psykiater
  102. Marju Unt, grundlægger og CEO, Estonian Euromanagement Institute
  103. Edward Mardo, poet, musiker
  104. Levo Tohva, vandreguide og iværksætter
  105. Johannes Säre, artist, direktør ved Contemporary Art Museum of Estonia
  106. Sigrid Viir, artist
  107. Hanna Uibo, tech skribent/analytiker
  108. Liis Kuresoo, skov-ekspert i Estonian Fund for Nature
  109. Ruudu Ulas, artist
  110. Janno Kuldkepp, selvstændig tømrer
  111. Rein Kuresoo, miljøforkæmper og forfatter
  112. Eva Labotkin, kunstner og underviser ved Estonian Academy of Arts
  113. Stewart Johnson, forfatter, komiker og underviser
  114. Jaak Rand, naturforkæmper, semiotiker
  115. Mirjam Pullerits, specialist i miljøbeskyttelse
  116. Piret Karro, kulturjournalist
  117. Janno Lepind, ingeniør, musiker, sociolog
  118. Mait Vaik, forfatter
  119. Tõnu Ploompuu, Tallinn University, biolog, privat skovejer
  120. Erika Renel, freelance journalist
  121. Minna Hint, freelance kunstner og skaber af dokumentarfilm 
  122. Kris Haamer, softwareudvikler og filmskaber
  123. Berit-Bärbel Rebane, kunstner og kunstlærer
  124. Terje Põvvat, naturfagslærer, Save Estonia’s Forests, bestyrelsesmedlem
  125. Mikk Jäger, artist
  126. Helle Karis, grand old lady i estisk film, “the Fairy Tale Mother”
  127. Oleg Kalinkin, web-udvikler
  128. Timur Sagitov, geodætisk ingeniør
  129. Ülle Kauksi, forfatter
  130. Marit Mihklepp, artist
  131. Marten Esko, kurator og daglig leder ved Contemporary Art Museum of Estonia (EKKM)
  132. Joel Arula, software-udvikler
  133. Nika Kalantar, museumsansat, lærer, aktivist
  134. Mattias Turovski, miljøetiker
  135. Aleksei Turovski, zoolog
  136. Mari-Anne Philips, forsker
  137. Laurie Hayes, designer
  138. Raul Kübarsepp, designer, iværksætter, specialist i digital kommunikation ved Estonian Fund for Nature
  139. Mattias Luha, bestyrelsemedlem, Estonian Continuous Cover Forestry Association
  140. Andri Ksenofontov, arbejdsløs
  141. Siim Ots, University of Tartu, MSc geologi
  142. Mari Laanesaar, bestyrelsesmedlem, Rapla County Nature Conservation NGO, privat skovejer
  143. Indrek Tammoja, musiker, Living Gaia Estonia NGO
  144. Ats Parve, kunstner
  145. Günter Kits, musiker, IT-ekspert
  146. Maria Aua, filmskaber 
  147. Kadri Org, Estwatch, bestyrelsesmedlem og kommunikationsrådgiver
  148. Helene Uppin, uddannelsesforsker, MSc i miljøvidenskab
  149. Jako Kull;  teolog, religionsantropolog
  150. Karin Reinberg, filmskaber
  151. Sandra Urvak, fotograf, underviser i fotografi, bestyrelsesmedlem i miljøorganisationen, Niilusoo NGO
  152. Hele-Mai Viiksaar, litteraturforsker
  153. Elise Rohtmets, forfatter og aktivist
  154. Tatiana Stomakhina, kunstner, digter og oversætter
  155. Edvin Aedma, entreprenør i spilindustrien
  156. Triin Tekko, biolog
  157. Markus Pau, tømrer
  158. Regina Kaasik, studerende i indretningsarkitektur ved Estonian Academy of Arts 
  159. Merilin Kaup, arkitekt
  160. Ulla Alla, Estonian Young Architects Union
  161. Carolina Pihelgas, forfatter og oversætter
  162. Tõnis Vilu, forfatter og redaktør
  163. Jaan Kangilaski, redaktør
  164. Joosep Susi, litteraturvidenskabsmand
  165. Joosep Vesselov, forfatter
  166. Kristjan Haljak, poet, oversætter
  167. Kadri Taperson, dyreværnsaktivist, socialpædagog
  168. Anu Trubetsky, bestyrelsesmedlem, Ohtu Nature Society
  169. Priidik Hallas, DJ, rapper
  170. Siiri Alberg, lærer
  171. Merle Tootsi, freelancekunstner 
  172. Helena Ankur, ambulancelæge
  173. Jaanika Kolk, forretningsmand og kunstner
  174. Tanel Lebedev, vegansk aktivist og digter
  175. Anny Drobet, vegansk aktivist og designer
  176. Jaan Tätte jr, musiker
  177. Aili Ohlau, Environmental Information non-profit (Keskkonnateave MTÜ) bestyrelsesmedlem, privat skovejer
  178. Paula Lepparu, østlig naturterapeut, poet, aktivist
  179. Silvi Lepparu, medlem af Estonian Artists’ Association og Estonian Painters’ Association
  180. Anna Vainu, runo singer
  181. Indrek Vainu, Søn af skoven, miljøaktivist
  182. Egon Holger Erik Liinar, Social Democratic Youth of Estonia/ sikkerhedsvagt
  183. Diana Koit, artist, designer
  184. Anneli Kaarma, privat skovejer
  185. Andres Väiko, artist, grafisk designer
  186. Ingriin Rääk, studerende
  187. Kristel Birgit Potsepp, kommunikationsmanager/studerende
  188. Igor Ahmedov, PhD studerende, University of Winchester
  189. Risto Bakhoff, grafisk designer, miljøaktivist
  190. Mirjam Korsten, studerende
  191. Laura Välik, journalist, medlem af Rapla County Nature Conservation NGO
  192. Gerda Välik, lærer
  193. Anneli Leinpere, web-designer, lærer 
  194. Mirjam Zautina, Tartu University Museum of Natural History 
  195. Tuuli Dolgošev, bibliotekar
  196. Deivi Norberg, PhD studerende, Queen Mary, University of London
  197. Karl Patrick Norberg, PhD studerende, SOAS, University of London
  198. Triin Jäädmaa, advokat med speciale i miljøret
  199. Maaja Mäll, NGO Loomus
  200. Steffen Holter, forsker, New York University
  201. Ester Kangur, specialist i udgivelser, Art Museum of Estonia; medlem af Rapla County Nature Conservation NGO
  202. Mariann Rückenberg, forfatter
  203. Tiina Georg, studerende, NGO Roheline Pärnumaa
  204. Anastassia Argent, autoriseret sygeplejerske
  205. Urmo Raus, artist
  206. Külli Jacobson, matematiklærer ved Värska Gümnaasium, iværksætter OÜ Kagu Kudujad, miljøforkæmper MTÜ Tänu Loodusele
  1. Ragne Pajo, Psy.D., autoriseret psykolog og medejer af klinik
  2. Katerina Malat, Psy.D., autoriseret psykolog og medejer af klinik
  3. Herdis Elmend, forbundet med naturen
  4. Dagmar Nurges, naturelsker
  5. Marlen Laanep, biologistuderende, musiker, aktivist
  6. Raul Steinberg, studerende
  7. Dorothy Harriet Purre, rådgiver i finansiel teknologi
  8. Margus Ellermaa, ornitolog
  9. Annaliisa Asveit, oversætter, musiker
  10. Anna Mari Liivrand, artist
  11. Katriin Kütt, MA i socialt arbejde, museumspædagog og aktivist inden for seksualoplysning
  12. Elise Martin, studerende
  13. Elvis Laur, DJ
  14. Margit Lõhmus, artist, forfatter
  15. Meelis Lukats, kunstner
  16. Alar Adamson,landmand
  17. Johanna Lehtmets, Sveriges Lantbruksuniversitet
  18. Eero Barndõk, artist
  19. Kalli Pikas, artist
  20. Peeter Liinsoo, skovekspert, iværksætter
  21. Tiina Pikas, kunstnerisk leder for et dansestudio
  22. Ülle Gaver, entreprenør byggeri), medlem af Save Estonia’s Forests non-profit
  23. Urmas Vürst, landmand (kvægbrug) 
  24. Marko Tumanov, medlem af Save Estonia’s Forests
  25. Hele Kängsepp, miljøforkæmper
  26. Deivi Org, artist, aktivist
  27. Kätlin Tamm, NGO Roheline Läänemaa
  28. Jekaterina Kordas, skuespiller
  29. Rea Raus, seniorforsker, bestyrelsesformand, Statera Research and Practice Center for Sustainability and Regional Development.
  30. Antti Mäss, lydtekniker ved AV productions
  31. Riina Georg, lærer
  32. Aivar Georg, psykolog
  33. Tiiu-Liina Knaps, læge
  34. Eva Loskit, praktiserende læge
  35. Uku Loskit, software-udvikler
  36. Mari Arold, forsker i estiske skove, University of Oxford
  37. Kaia Otstak, kunstner, MA i filosofi
  38. Pille Rückenberg, lærer
  39. Inge Talts,læge, bestyrelsesmedlem i non-profit organisationen “Hiiu Tuul” (“Wind of the island Hiiumaa”)
  40. Pärt Loskit, iværksætter
  41. Arvi Sepp, Association to protect the sacred natural site of Paluküla
  42. Indrek Laanetu, repræsentant fra Seto-mindretallet
  43. Janis Alver, vicevært
  44. Triin Lepp, tandlæge
  45. Ivo Uukkivi, skuespiller
  46. Merike Lillenberg, forsker, PhD (miljøbeskyttelse), underviser ved EMÜ (Estonian University of Life Sciences)
  47. Indrek Lillenberg, studerende i havebrug ved EMÜ (Estonian University of Life Sciences)
  48. Hendrik Lillenberg, landskabsarkitekt
  49.  Raine Lindepuu, Gaia school lærer
  50. Anne Arold, freelancer oversætter
  51. Jana Soans, freelancer, kunstner
  52. Arno Undrits, skovrider
  53. Farištamo Eller, musiker, lærer, aktivist
  54. Robert Kulakovski, produktionsarbejder
  55. Maarika Kuhlberg, indkøbschef, aktivist
  56. Helle Talts, ven af naturen
  57. Katrin Ilison, en dyrker af skoven og den levende natur 
  58. Sirje Luck , lærer og support-medarbejder
  59. Joanna Ellmann, poet
  60. Mart Niklus, zoolog, frihedskæmper
  61. Terje Hannus, bibliotekar
  62. Colin Luck, landmand
  63. Marika Tamm, ven af naturen
  64. Anu Tähemaa, ven af naturen
  65. Laidi Kivist, ven af naturen
  66. Rainis Koovit, ven af naturen
  67. Maire Kuldmets, skrædder
  68. Laur Tooming, software-udvikler
  69. Rauno Rööpson, ven af naturen
  70. Teelia Rööpson, ven af naturen
  71. Eleri Lopp-Valdma, Kose Municipality Nature Society NGO, bestyrelsesmedlem
  72. Mihkel Kunnus, Estonian University of Life Sciences, underviser i miljøetik og filosofi
  73. Reet Karro, naturentusiast og skovbader, freelance oversætter, voksenunderviser og registreret åndedrætsterapeut
  74. Tanel Joamets, pianist, lærer
  75. Sille Teesalu, biolog, landmand
  76. Elis Moormaa, ven af naturen
  77. Henri Kivist, iværksætter
  78. Kalev Kuldmets, bygningsarbejder 
  79. Mirjam Karro, personlig assistent, ven af naturen
  80. Virge Joamets, musikforsker, journalist, redaktør
  81. Kairi Rebane, freelancer, naturven
  82. Marianna Soosaar, assisterende børnehaveklasselærer
  83. Eda Lahtmäe, entreprenør,  livslang ven af naturen
  84. Lauri Lahtmäe, iværksætter, skovejer, livslang ven af naturen.
  85. Karin-Liis Lahtmäe, koordinator af EU Sustainable Energy Week, Europa Kommissionen.
  86. Eva-Laura Lahtmäe, livslang naturven
  87. Mai Krull, pensionist
  88. Aleksander Laane, formand for landsrådet i Estonian Green Party, journalist
  89. Lauri Takk, overvågningsoperatør, stifter af foreningen Forestly
  90. Helina Tilk, artist, underviser
  91. Vlad Ükssarv, taxichauffør
  92. Lia Loskit, naturelsker, pensionist
  93. Liis Viira, komponist, artist, harpenist
  94. Helena Trei, runo sanger
  95. Mati Rampe, minearbejder
  96. Olev-Andres Tinn, bestyrelsesmedlem, Estonian Greens
  97. Madli Lippur, forfatter
  98. Kertu Vahtra, CEO 
  99. Züleyxa Izmailova, miljøforkæmper, Estonian Greens
  100. Marko Kaasik, Estonian Greens (næstformand), miljøfysiker, Ph.D.
  101. Cornelia Kotto, freelance kunstner og naturvejleder
  102. Terje Kivist, studerende (samfundsvidenskab)
  103. Madis Raudpuu, arbejder med fiskeforædling og naturelsker
  104. Veljo Värk, komponist
  105. Lilian Reemets pensionist, ven af skoven
  106. Joonas Laks, leder, Young Greens
  107. Miimu Turi, landmand

Eesti keeles:

KIRI TAANLASTELE NENDE OSAST EESTI METSADE ÜLEKASUTUSES

Kliima-, energia- ja teenuste minister Dan Jørgensen
Keskkonnaminister Lea Wermelin

Kliima-, energia- ja teenuste komitee Taani parlamendi Folketingeti juures
Taani rahvas


Taanimaa on uhke oma koha üle kliimaliidrite hulgas.

Kuid puitse biomassi küsimuses ei ole Taani valitsus ei ole veel „teaduse taha ühinenud“. Euroopa Komisjoni oma teadusnõukoda EASAC peab säästlikuks puitse biomassi kasutuseks ainult kohalikult varutud puitu ning tööstusjäätmete ja raidmete kasutamist. Taani on Eestis toodetud puidugraanulite suurim sisseostja. Kohalikud need seega ilmselt ei ole, ja Graanul Invest, Euroopa suurim graanulitootja, tunnistab avalikult, et kasutab terveid puid ning jääke või raidmeid vahekorras üks ühele, aga seda suhtarvu pole keegi tegelikult eraldi üle kontrollinud.

Eestimaa Looduse Fond, üks tunnustatumaid ja aktiivsemaid Eesti keskkonnaühendusi, on graanuliäri eeldatava säästlikkuse kohta sellist arvamust avaldanud:


„Biomassi varumine ja eksport riigist, mille süsiniku sidumise võimekus väheneb ning mille metsasüsiniku varu on languskursil ei ole kliimaperspektiivist säästlik, isegi kui kriteeriume metsamajandusüksuse tasandil täidetakse. Samuti pole see säästlik metsade liigirikkuse kaitsmise seisukohast. Eesti metsalinnukuse arvukus on langustrendis ja enamik metsaelupaiku on ebasoodsas seisundis, vaatamata suurele maa-alale, mida katavad erinevad olemasolevad sertifitseerimisskeemid. Need vaatlused käivad nii sertifitseerimise, mis põhineb tarneahela riskihinnangul kui ka selle kohta, mille aluseks on metsamajandusüksuse tasandil detailne majandamispraktikate loetelu. Mõlemad ignoreerivad laiemaid probleeme, mida see uus tööstus metsamajandamisse üldiselt on toonud.“

Brüsselis asuva peakorteriga säästva metsanduse lobiorganisatsioon Fern kirjeldas hiljuti Eesti praegust metsapoliitikat aga nõnda:


„Eesti raiub oma metsi tempos, mis vähendaks selle metsa süsinikuvaru enam kui poole võrra“ – viidates sellele, kui praegusi raiemahte säilitataks ka alanud kümnendil – ja nii tööstuse esindajad kui riiklikud arengukavad soosivad ka praegusest suuremaid raiemahte.  

Tegelikult on Eestis üks Euroopa intensiivsemaid metsamajandusi. Euroopa Komisjon on osutanud, et kogu Euroopa Liidu metsasektor ei ole säästlik ei kliima ega elurikkuse mõttes, millest järeldub, et Eestis nähtaks neid probleeme eriti teravalt. Ning tõesti on Eestis kestnud juba enam kui kolme aasta pikkune äge avalik vastuseis praegusele metsapoliitikale.

Üldine konsensus leiab et Eesti metsade säästlik aastane raiemaht on 8 miljoni tihumeetri juures aastas. Keskkonnaagentuur hindas 2013. aastal, et maksimaalne säästlik raiemaht (ning samaaegu ka kliimaneutraalne raiemaht) Eestis on 8,4 mln tm. Eesti metsapoliitika raamdokument 1997. aastast nimetab selleks arvuks 7,8 mln tm/a. Keskkonnaministeeriumi poolt SEI Tallinnalt tellitud metsanduse arengukava stsenaariumite mõjuhinnang, mille ministeerium hiljem kliima ja elurikkuse eesmärkide raamiks võtmise pärast tagasi lükkas, pidas säästlikuks raiemahuks kaheksat miljonit tihumeetrit aastas, lähtudes Natura liikide populatsioonide stabiilsusest.

Kuid Eesti raiemahud on viimased 10 aastat olnud keskmiselt 10,7 miljonit tihumeetrit aastas, ulatudes 2017. ja 2018. aastal 12,5 miljoni tihumeetrini. Seda peetakse Eestis laialdaselt tõsiseks probleemiks, alates kohalikest, kelle elukeskkonda tundmatuseni muudetakse ning lõpetades puhtmajanduslike ohtudega, mida taastuva loodusvara üle taastuvuse piiri kasutamine endaga kaasa toob.

Kuna neli miljonit tihumeetrit meie metsast eksporditakse aastaselt energiapuiduks ning viimastel aastatel on Taani üle poole meie graanulitoodangust sisse ostnud, on Taanimaa meie keskkonna hävitamises suurel määral kaassüüdlane. Põhimõtteliselt kasutatakse selle rahastamiseks Taani maksumaksja raha, ehkki küll läbi erinevate soodustuste, mitte otseste toetuste, ent tulemus on sama – ebavajalikult süsiniku- ja maakasutusintensiivne energiapoliitika. Me pole sugugi kindlad, et see on enamike Taani kodanike tõeliseks sihiks ja sooviks.


Vannutame teid puidulise biomassi kasutuse osas ümber mõtlema. Eesti on väike riik, mis kannatab endiselt oma keeruka poliitilise mineviku mõjude all. Poliitiline toetus säästlikule metsandusele on nõrk, samas kui metsasektor on väga mõjukas. Tööstus põhimõtteliselt kontrollib ministeeriumit.  


Eesti jõuaks säästlikkuse ja hea avaliku halduse rajale kiiremini, kui demokraatliku pere vanemad liikmed nagu Taani teda selles aitaksid. Kasu tõuseks sellest kõigile. Vastavalt ÜRO Aichi elurikkuse eesmärgile 3 tuleks kõik elurikkusele kahjulikud stiimulid 2020. aastaks elimineerida, välja faasida või reformida, et kahjulikke mõjusid minimeerida või ära hoida.  

Lugupidamisega

(313 nime ühiskondlike rollidega)

In English:

LETTER TO THE DANES ON THEIR PART IN THE OVERUSE OF ESTONIAN FORESTS

Minister for Climate, Energy and Utilities, Dan Jørgensen
Minister for Environment, Lea Wermelin

Members of the Climate, Energy and Utilities Committee (Folketinget, the Danish Parliament)

Members of the Environment and Food Committee (Folketinget, the Danish Parliament) 

The nation of Denmark

Denmark prides itself over being among the climate leaders.

However, the Danish government has not “united behind the science” on the question of woody biomass. The European Commission’s own scientific advisory body limits sustainable biomass use for energy to local wood and using wood waste and residues. Denmark is the largest buyer of wood pellets produced in Estonia. These are not local, and Graanul Invest, the largest pellet producer in the EU, openly admits that it uses whole trees and waste/residues in a 1:1 ratio, while the ratio itself has not been verified. 

The Estonian Fund for Nature, one of the most well regarded and active Estonian environmental NGOs has expressed its opinion about the supposed sustainability of the pellet trade: 

“The biomass harvest and exports from a country that is losing its carbon sink and is on the course of decline in forest carbon stock is not sustainable in climate perspective, even if criteria is met on forest unit level. Nor is it sustainable from the perspective of protecting biodiversity of forests: Estonian forest bird numbers are in decline and most forest habitat types are in unfavorable state despite the huge area covered by different existing certification schemes. These observations apply to certification based on Chain of Custody risk assessment and that based on a series of detailed management practices descriptions on a forest unit level alike. Both turn a blind eye on wider problems this new industry brings to forest management in general.”    

The Brussels-based sustainable forest policy organization Fern recently described the current Estonian forest policy thus: 

“Estonia is logging its forests at a rate that would reduce its forest sink by more than a half.” — referring to if the current harvesting levels were maintained over the next decade — both the industry’s representatives and state’s development plans support an even greater volume.

Estonia is, in fact, one of Europe’s most intensive forest economies. As the EU Commission has pointed out that the entire EU-s forest sector is not sustainable neither climate- nor biodiversity-wise, it follows that in Estonia these problems would be seen most intensively. And indeed, there has been over three years of intense public opposition to the extant forest policy. 

It is widely agreed that the sustainable harvesting level for Estonian forests is around 8 million cubic meters per year. The Estonian Environmental Agency estimated in 2013 that the maximum sustainable logging volume (doubles for a climate neutral logging volume in that equation) for Estonia is 8,4 Mm3. The Estonian forest policy frame document from 1997 states it as 7,8 Mm3. An impact assessment ordered by the Estonian Ministry of the Environment and conducted by the Stockholm Environmental Institute Tallinn put it at 8 Mm3, this time regarding the conservation status of Natura species in Estonia (the impact assessment was rejected by the Ministry as ‘centered on the aims of protecting the climate and biodiversity’). 

However, Estonian logging volumes over the last 10 years have been 10,7 Mm3 on the mean, reaching 12,5 Mm3 in 2017 and 2018. This is widely regarded as a serious problem in Estonia on various levels, starting with the locals whose life environment is changed beyond recognition and ending with purely economic concerns which the unsustainable use of a sustainable resource brings. 

As four million cubic meters of our forest is exported for biomass yearly, and in the recent years Denmark has been importing over 50% of our pellet produce, this makes Denmark to a high degree complicit in the destruction of our environment. In fact, the Danish taxpayers’ money is being used to fund it, albeit indirectly, through tax exemptions rather than direct subsidies, with the effect however being the same – a needlessly carbon and land area intensive energy policy. We are wholly unsure whether this is really the actual wish and intent of the majority of Danish citizens.

We urge you to reconsider any funding of woody biomass energy. Estonia is a small country which is still suffering from its difficult political past. The political support for sustainable forestry is weak due to large influence of the forest sector. The forest industry has subjected the Ministry to regulatory capture. 

Estonia would get on the path of sustainability and good public governance faster with help from the older members of the democratic family, like Denmark. It would benefit us all. According to the UN’s Aichi Biodiversity Target 3, also a part of the European Forest Strategy, all incentives harmful to biodiversity should be eliminated, phased out or reformed in order to minimize or avoid negative impacts by 2020. 

Respectfully

(313 names with social roles)

One reply on “ART IS A HOLE IN THE WORLD #9: LETTER TO THE DANES”

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out /  Change )

Google photo

You are commenting using your Google account. Log Out /  Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out /  Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out /  Change )

Connecting to %s