Åbent brev til danskerne om deres ansvar for overforbruget af estiske skove
Klimaminister Dan Jørgensen
Miljøminister Lea Wermelin
Medlemmer af Folketingets Klimaudvalg
Medlemmer af Folketingets Miljøudvalg
Til den danske befolkning
Danmark roser sig af at være et foregangsland på klimapolitik.
Desværre har den danske regering valgt ikke ‘at følge videnskaben’ i spørgsmålet om træbaseret biomasse. Europa-Kommissionens eget videnskabelige rådgivende udvalg vil begrænse brugen af bæredygtig biomasse i energiforsyningen til lokalt træ, samt brug af resttræ og restprodukter. Danmark er den største aftager af estiske træpiller. Disse træpiller er ikke lokale, og Graanul Invest, den største træpille-producent i EU, siger åbent, at den bruger hele stammer og restprodukter i et forhold 1:1, uden at denne målestok dog er blevet underlagt kontrol.
Den Estiske Naturfond, der er en af de mest respekterede og aktive estiske miljøorganisationer siger i en udtalelse om den såkaldte bæredygtighed ved eksporten af træpiller:
‘Produktion og eksport af biomasse fra et land, der er i færd med at miste sit kulstof-reservoir, og er på vej til at tabe skovenes evne til at lagre kulstof, er ikke bæredygtigt i klimaperspektiv, selv om kriterierne opfyldes for den enkelte skov. Det er heller ikke bæredygtigt, når det handler om at beskytte skovenes biodiversitet. Antallet af estiske fugle er i tilbagegang og de fleste habitater i skoven er i en ringe tilstand på trods af det enorme areal, der allerede er dækket af forskellige certificeringsordninger. Disse observationer gælder certificering baseret på en risikobaseret tilgang af forsyningskæder og den er baseret på en række detaljerede beskrivelser af skovforvaltning i enkelte skove. Begge dele lukker øjnene for de større problemer, som denne ny industri generelt medfører for forvaltningen af skovene.’
Miljøorganisationen Fern med hovedsæde i Brussel, der arbejder med bæredygtig skovpolitik, beskrev for nylig den nuværende estiske skovforvaltning på følgende måde:
‘Estland fælder træer i en målestok, som ville halvere skovenes evne til at opsuge og lagre CO2’, med henvisning til at dette sker under forudsætning af, at de nuværende hugstrater fastholdes i det kommende årti – både tømmerindustrien og den estiske regerings udviklingsplaner lægger op til endnu større fældning.
Estland har faktisk en af Europas mest intensive udnyttelser af dets skovressourcer. Som Europa Kommissionen har påpeget, udnyttes den samlede skovsektor i EU ikke bæredygtigt, hverken i forhold til klima eller biodiversitet, og følgelig vil man forvente udbredte problemer i Estland. Der har også de seneste tre år i vort land været højlydte offentlige protester mod den eksisterende politik på området.
Der er almindelig enighed om, at de bæredygtige hugstrater for estiske skove ligger på rundt 8 millioner kubikmeter pr. år (dette svarer i denne beregning til klimaneutrale hugstmængder). Det estiske miljøagentur anslog i 2013, at det maksimalt bæredygtige niveau for Estland er på 8,4 mio. m3. I et rammedokument fra 1997 for estisk skovpolitik blev tallet fastslået til 7,8 mio. m3.
En analyse bestilt af det estiske miljøministerium og udført af Stockholms Miljøinstitut i Tallinn satte den til 8 mio. m3, denne gang ved at betragte tilstanden til Bilag IV-arter i Estland (evalueringen blev afvist af Miljøministeriet, da ‘den fokuserede på at bevare klima og biodiversitet’).
Faktisk har de estiske skoves hugstrater over de seneste ti år været i gennemsnit 10,7 mio. m3, og så højt som 12,5 mio. m3 i 2017 og 2018. Dette bliver betragtet som et alvorligt problem i Estland på forskellige niveauer, helt fra lokale indbyggere, hvis nærmiljø ændres til ukendelighed, til rent økonomiske bekymringer omkring en ubæredygtig udnyttelse af en begrænset naturressource.
Da fire millioner kubikmeter af vore skove bliver til træpiller hvert år, og da Danmark de seneste år har importeret over 50% af de træpiller vi producerer, gør det i høj grad Danmark til medskyldig i ødelæggelsen af vort miljø. Som om det ikke er nok, bliver danske skatteyderes penge indirekte brugt til at finansiere dette. Det sker ved skattefritagelse i stedet for ved direkte støtte, men konsekvensen er den samme – en energipolitik med et unødvendigt stort forbrug af areal og CO2. Vi har svært ved at tro, at dette er ønsket og intentionen hos størstedelen af danskerne.
Vi opfordrer jer derfor til at genoverveje enhver støtte til træbaseret biomasse. Estland er et lille land, som stadig lider under følgerne af en vanskelig politisk fortid. Politisk støtte til bæredygtigt skovbrug er svag på grund af skovsektorens indflydelse. Ministeriet er i vort land mere eller mindre overtaget af skovindustrien.
Estland ville kunne komme på en fremtidig kurs præget af bæredygtighed og god regeringsførelse hurtigere, hvis landet blev hjulpet af mere erfarne medlemmer af den demokratiske familie som Danmark. Det vil kunne gavne os alle. Samtidig er det vigtigt at påpege, at ifølge FN’s Aichi Biodiversitetsmål nr. 3, som også er en del af den Europæiske Skovstrategi, så skal alle incitamenter som er skadelige for biodiversitet være elimineret, udfaset eller omdannet med henblik på at minimere eller undgå negative effekter allerede i 2020.
Med venlig hilsen
- Martin Luiga, Estonian Forest Aid, koordinator for internationalt samarbejde
- Aivar Ruukel, Estonian Nature Tourism Association, bestyrelsesmedlem
- Liina Steinberg, Save Estonia’s Forests, bestyrelsesmedlem
- Henri Holtsmeier, Fridays For Future Estonia, national koordinator
- Madis Vasser, Estonian Green Movement, bestyrelsesmedlem
- Aili Saluveer, biolog, office manager ved Estonian Environmental Education Society
- Ahto Kaasik, leder af Hiite Maja Foundation
- Anu Aug, leder af Ohtu Nature Society
- Uku Lilleväli, Estwatch, bestyrelsesmedlem
- Linda-Mari Väli, Estonian Forest Aid, koordinator for kommunikation og samarbejde
- Lauri Villau, DJ
- Tiia Kõnnussaar, børnebogsforfatter
- Anneli Palo, University of Tartu, landskabsøkologi (PhD)
- Sulev Iva, University of Tartu, underviser i syd-estisk sprog og kultur (PhD)
- Tiina Urm, entreprenør, coach, miljøforkæmper
- Kadri Allikmäe, Let’s Do It 2008-borgeraktion
- Anna Hints, filmproducent og folkesanger
- Jonas Nahkor, underviser i naturfag
- Tanel Rander, kunstner og kritiker
- Piret Räni, kunstner og børnebogsforfatter
- Krista Kampus, tænketanken Global Utmaning
- Tuuli Reinsoo, uafhængig kunstner
- Peeter Laurits, kunstner
- Andre Pichen, artist, miljøforkæmper
- Ott Kiens, speciallæge, Tartu University, underviser i medicin
- Kristjan Kalde, kunstner, designer
- Val Rajasaar, naturfotograf, lærer ved Muraste Nature School, journalist
- Mihkel Kangur, Tallinn University, seniorforsker i økologi, lektor i bæredygtig udvikling
- Maarja Mitt-Pichen, skuespiller og stemmecoach
- Lauri Klein, biolog, projektleder for beskyttelse af flagermuse i Estonian Fund for Nature
- Helen Orav-Kotta, University of Tartu, Estonian Marine Institute, seniorforsker i marinbiologi
- Heli Piisang, leder inden for uddannelse
- Igor Uibo, journalist
- Liisa Sõmersalu, PhD kandidat, Södertörn University
- Grete Arro, uddannelsespsykolog, forsker ved Tallinn University
- Virve Sõber, University of Tartu, økolog (PhD)
- Mart Kangur, poet og oversætter
- Dagmar Kase, vegansk feministisk aktivist, dyreretsaktivist og blogger
- Marcus Pertel, branding-strateg og aktivist inden for psykisk sundhed
- Hasso Krull, poet, oversætter, redaktør
- Asko Tamme, Tartu, viceborgmester
- Kadri Kõusaar, forfatter og regissør, byrådsmedlem Tallinn
- Martin Oja, forfatter og DJ
- Arne Ader, biolog og fotograf af dyreliv
- Triinu Meres, forfatter
- Aet Annist, seniorforsker i antropologi
- Lea Tammik, designer, fotograf, Estonian Forest Aid-koordinator
- Anzori Barkalaja, etnograf, underviser
- Aare Pilv, forfatter og litteraturforsker
- Helena Läks, forfatter og redaktør
- Katrin Jõgisaar, ansvarshavende redaktør, portalen Bioneer.ee
- Anders Härm, underviser på Estonian Academy of Arts og freelance kurator
- Heie Marie Treier, kunsthistoriker
- Heli Allik, oversætter
- Alari Allik, japanolog
- Joosep Matjus, filmskaber
- Jürgen Rooste, poet
- Laura Luide, aktivist for autisters og handicappedes rettigheder
- Virve Sarapik, Estonian Academy of Arts, professor og seniorforsker
- Maarja Kangro, forfatter, Estonian Writers’ Union, bestyrelsesmedlem
- Margus Ott, filosof
- Märt-Matis Lill, komponist
- Andres Kõpper, musiker og filmproducent
- Triinu Tamm, redaktør, oversætter
- Maarja Nuut, komponist og musiker
- Aapo Ilves, forfatter og musiker
- Sven Parker, artist
- Jaak Johanson, musiker
- Mati Sepp, skovrider
- Helena Eenok, entreprenør
- Lisette Kampus, aktivist, jobsøgende
- Ülo Krigul, komponist
- Jüri Kolk, forfatter og oversætter
- Lenne Rähn-Kuusik, lokal aktivist
- Laura Kuusk, kunstner, lektor ved Estonian Academy of Arts
- Rein Raud, forfatter og professor ved Tallinn University
- Mudlum (Made Luiga) forfatter og litteraturkritiker
- Jüri Lipping, politisk filosof
- Leo Luks, filosof og poet
- Maria-Kristiina Ulas, kunstner
- Siim Lill, teolog
- Katrin Väli (Hallas), digter og oversætter
- Amar Annus, akademiker
- Kirke Kangro, artist, dekan for Fine Art, Estonian Academy of Arts
- Anne Daniel-Karlsen, psykiater
- Maarja Daniel, oversætter
- Eeva Park, forfatter
- Christian Aun, aktivist, lagerarbejder
- Ene-Liis Semper, kunstner og teaterdirektør, professor ved Estonian Academy of Arts
- Pille Epner, Estonian Academy of Arts, kontoret for forskning og udvikling
- Kadri Kalle, underviser i bæredygtighed
- Monika Mattiesen, fløjtenist og komponist
- Anneli Kuusk, lærer
- Laura Põld, kunstner
- Sirel Heinloo, litteraturforsker
- Margus Vihalem, lektor i filosofi, Tallinn University
- Toomas Trapido, koordinator ved Gaia Academy
- Peeter Vissak, Coalition Clean Baltic (Bestyrelse), Estonian Green Movement, guide
- Mehis Heinsaar, forfatter
- Kaia-Kaire Hunt, psykiatrisk sygeplejerske, leder af School of Indigenous Wisdom and Folk Medicine
- Jaanus Sooväli, psykiater
- Marju Unt, grundlægger og CEO, Estonian Euromanagement Institute
- Edward Mardo, poet, musiker
- Levo Tohva, vandreguide og iværksætter
- Johannes Säre, artist, direktør ved Contemporary Art Museum of Estonia
- Sigrid Viir, artist
- Hanna Uibo, tech skribent/analytiker
- Liis Kuresoo, skov-ekspert i Estonian Fund for Nature
- Ruudu Ulas, artist
- Janno Kuldkepp, selvstændig tømrer
- Rein Kuresoo, miljøforkæmper og forfatter
- Eva Labotkin, kunstner og underviser ved Estonian Academy of Arts
- Stewart Johnson, forfatter, komiker og underviser
- Jaak Rand, naturforkæmper, semiotiker
- Mirjam Pullerits, specialist i miljøbeskyttelse
- Piret Karro, kulturjournalist
- Janno Lepind, ingeniør, musiker, sociolog
- Mait Vaik, forfatter
- Tõnu Ploompuu, Tallinn University, biolog, privat skovejer
- Erika Renel, freelance journalist
- Minna Hint, freelance kunstner og skaber af dokumentarfilm
- Kris Haamer, softwareudvikler og filmskaber
- Berit-Bärbel Rebane, kunstner og kunstlærer
- Terje Põvvat, naturfagslærer, Save Estonia’s Forests, bestyrelsesmedlem
- Mikk Jäger, artist
- Helle Karis, grand old lady i estisk film, “the Fairy Tale Mother”
- Oleg Kalinkin, web-udvikler
- Timur Sagitov, geodætisk ingeniør
- Ülle Kauksi, forfatter
- Marit Mihklepp, artist
- Marten Esko, kurator og daglig leder ved Contemporary Art Museum of Estonia (EKKM)
- Joel Arula, software-udvikler
- Nika Kalantar, museumsansat, lærer, aktivist
- Mattias Turovski, miljøetiker
- Aleksei Turovski, zoolog
- Mari-Anne Philips, forsker
- Laurie Hayes, designer
- Raul Kübarsepp, designer, iværksætter, specialist i digital kommunikation ved Estonian Fund for Nature
- Mattias Luha, bestyrelsemedlem, Estonian Continuous Cover Forestry Association
- Andri Ksenofontov, arbejdsløs
- Siim Ots, University of Tartu, MSc geologi
- Mari Laanesaar, bestyrelsesmedlem, Rapla County Nature Conservation NGO, privat skovejer
- Indrek Tammoja, musiker, Living Gaia Estonia NGO
- Ats Parve, kunstner
- Günter Kits, musiker, IT-ekspert
- Maria Aua, filmskaber
- Kadri Org, Estwatch, bestyrelsesmedlem og kommunikationsrådgiver
- Helene Uppin, uddannelsesforsker, MSc i miljøvidenskab
- Jako Kull; teolog, religionsantropolog
- Karin Reinberg, filmskaber
- Sandra Urvak, fotograf, underviser i fotografi, bestyrelsesmedlem i miljøorganisationen, Niilusoo NGO
- Hele-Mai Viiksaar, litteraturforsker
- Elise Rohtmets, forfatter og aktivist
- Tatiana Stomakhina, kunstner, digter og oversætter
- Edvin Aedma, entreprenør i spilindustrien
- Triin Tekko, biolog
- Markus Pau, tømrer
- Regina Kaasik, studerende i indretningsarkitektur ved Estonian Academy of Arts
- Merilin Kaup, arkitekt
- Ulla Alla, Estonian Young Architects Union
- Carolina Pihelgas, forfatter og oversætter
- Tõnis Vilu, forfatter og redaktør
- Jaan Kangilaski, redaktør
- Joosep Susi, litteraturvidenskabsmand
- Joosep Vesselov, forfatter
- Kristjan Haljak, poet, oversætter
- Kadri Taperson, dyreværnsaktivist, socialpædagog
- Anu Trubetsky, bestyrelsesmedlem, Ohtu Nature Society
- Priidik Hallas, DJ, rapper
- Siiri Alberg, lærer
- Merle Tootsi, freelancekunstner
- Helena Ankur, ambulancelæge
- Jaanika Kolk, forretningsmand og kunstner
- Tanel Lebedev, vegansk aktivist og digter
- Anny Drobet, vegansk aktivist og designer
- Jaan Tätte jr, musiker
- Aili Ohlau, Environmental Information non-profit (Keskkonnateave MTÜ) bestyrelsesmedlem, privat skovejer
- Paula Lepparu, østlig naturterapeut, poet, aktivist
- Silvi Lepparu, medlem af Estonian Artists’ Association og Estonian Painters’ Association
- Anna Vainu, runo singer
- Indrek Vainu, Søn af skoven, miljøaktivist
- Egon Holger Erik Liinar, Social Democratic Youth of Estonia/ sikkerhedsvagt
- Diana Koit, artist, designer
- Anneli Kaarma, privat skovejer
- Andres Väiko, artist, grafisk designer
- Ingriin Rääk, studerende
- Kristel Birgit Potsepp, kommunikationsmanager/studerende
- Igor Ahmedov, PhD studerende, University of Winchester
- Risto Bakhoff, grafisk designer, miljøaktivist
- Mirjam Korsten, studerende
- Laura Välik, journalist, medlem af Rapla County Nature Conservation NGO
- Gerda Välik, lærer
- Anneli Leinpere, web-designer, lærer
- Mirjam Zautina, Tartu University Museum of Natural History
- Tuuli Dolgošev, bibliotekar
- Deivi Norberg, PhD studerende, Queen Mary, University of London
- Karl Patrick Norberg, PhD studerende, SOAS, University of London
- Triin Jäädmaa, advokat med speciale i miljøret
- Maaja Mäll, NGO Loomus
- Steffen Holter, forsker, New York University
- Ester Kangur, specialist i udgivelser, Art Museum of Estonia; medlem af Rapla County Nature Conservation NGO
- Mariann Rückenberg, forfatter
- Tiina Georg, studerende, NGO Roheline Pärnumaa
- Anastassia Argent, autoriseret sygeplejerske
- Urmo Raus, artist
- Külli Jacobson, matematiklærer ved Värska Gümnaasium, iværksætter OÜ Kagu Kudujad, miljøforkæmper MTÜ Tänu Loodusele
- Ragne Pajo, Psy.D., autoriseret psykolog og medejer af klinik
- Katerina Malat, Psy.D., autoriseret psykolog og medejer af klinik
- Herdis Elmend, forbundet med naturen
- Dagmar Nurges, naturelsker
- Marlen Laanep, biologistuderende, musiker, aktivist
- Raul Steinberg, studerende
- Dorothy Harriet Purre, rådgiver i finansiel teknologi
- Margus Ellermaa, ornitolog
- Annaliisa Asveit, oversætter, musiker
- Anna Mari Liivrand, artist
- Katriin Kütt, MA i socialt arbejde, museumspædagog og aktivist inden for seksualoplysning
- Elise Martin, studerende
- Elvis Laur, DJ
- Margit Lõhmus, artist, forfatter
- Meelis Lukats, kunstner
- Alar Adamson,landmand
- Johanna Lehtmets, Sveriges Lantbruksuniversitet
- Eero Barndõk, artist
- Kalli Pikas, artist
- Peeter Liinsoo, skovekspert, iværksætter
- Tiina Pikas, kunstnerisk leder for et dansestudio
- Ülle Gaver, entreprenør byggeri), medlem af Save Estonia’s Forests non-profit
- Urmas Vürst, landmand (kvægbrug)
- Marko Tumanov, medlem af Save Estonia’s Forests
- Hele Kängsepp, miljøforkæmper
- Deivi Org, artist, aktivist
- Kätlin Tamm, NGO Roheline Läänemaa
- Jekaterina Kordas, skuespiller
- Rea Raus, seniorforsker, bestyrelsesformand, Statera Research and Practice Center for Sustainability and Regional Development.
- Antti Mäss, lydtekniker ved AV productions
- Riina Georg, lærer
- Aivar Georg, psykolog
- Tiiu-Liina Knaps, læge
- Eva Loskit, praktiserende læge
- Uku Loskit, software-udvikler
- [REDACTED ON REQUEST]
- Kaia Otstak, kunstner, MA i filosofi
- Pille Rückenberg, lærer
- Inge Talts,læge, bestyrelsesmedlem i non-profit organisationen “Hiiu Tuul” (“Wind of the island Hiiumaa”)
- Pärt Loskit, iværksætter
- Arvi Sepp, Association to protect the sacred natural site of Paluküla
- Indrek Laanetu, repræsentant fra Seto-mindretallet
- Janis Alver, vicevært
- Triin Lepp, tandlæge
- Ivo Uukkivi, skuespiller
- Merike Lillenberg, forsker, PhD (miljøbeskyttelse), underviser ved EMÜ (Estonian University of Life Sciences)
- Indrek Lillenberg, studerende i havebrug ved EMÜ (Estonian University of Life Sciences)
- Hendrik Lillenberg, landskabsarkitekt
- Raine Lindepuu, Gaia school lærer
- Anne Arold, freelancer oversætter
- Jana Soans, freelancer, kunstner
- Arno Undrits, skovrider
- Farištamo Eller, musiker, lærer, aktivist
- Robert Kulakovski, produktionsarbejder
- Maarika Kuhlberg, indkøbschef, aktivist
- Helle Talts, ven af naturen
- Katrin Ilison, en dyrker af skoven og den levende natur
- Sirje Luck , lærer og support-medarbejder
- Joanna Ellmann, poet
- Mart Niklus, zoolog, frihedskæmper
- Terje Hannus, bibliotekar
- Colin Luck, landmand
- Marika Tamm, ven af naturen
- Anu Tähemaa, ven af naturen
- Laidi Kivist, ven af naturen
- Rainis Koovit, ven af naturen
- Maire Kuldmets, skrædder
- Laur Tooming, software-udvikler
- Rauno Rööpson, ven af naturen
- Teelia Rööpson, ven af naturen
- Eleri Lopp-Valdma, Kose Municipality Nature Society NGO, bestyrelsesmedlem
- Mihkel Kunnus, Estonian University of Life Sciences, underviser i miljøetik og filosofi
- Reet Karro, naturentusiast og skovbader, freelance oversætter, voksenunderviser og registreret åndedrætsterapeut
- Tanel Joamets, pianist, lærer
- Sille Teesalu, biolog, landmand
- Elis Moormaa, ven af naturen
- Henri Kivist, iværksætter
- Kalev Kuldmets, bygningsarbejder
- Mirjam Karro, personlig assistent, ven af naturen
- Virge Joamets, musikforsker, journalist, redaktør
- Kairi Rebane, freelancer, naturven
- Marianna Soosaar, assisterende børnehaveklasselærer
- Eda Lahtmäe, entreprenør, livslang ven af naturen
- Lauri Lahtmäe, iværksætter, skovejer, livslang ven af naturen.
- Karin-Liis Lahtmäe, koordinator af EU Sustainable Energy Week, Europa Kommissionen.
- Eva-Laura Lahtmäe, livslang naturven
- Mai Krull, pensionist
- Aleksander Laane, formand for landsrådet i Estonian Green Party, journalist
- Lauri Takk, overvågningsoperatør, stifter af foreningen Forestly
- Helina Tilk, artist, underviser
- Vlad Ükssarv, taxichauffør
- Lia Loskit, naturelsker, pensionist
- Liis Viira, komponist, artist, harpenist
- Helena Trei, runo sanger
- Mati Rampe, minearbejder
- Olev-Andres Tinn, bestyrelsesmedlem, Estonian Greens
- Madli Lippur, forfatter
- Kertu Vahtra, CEO
- Züleyxa Izmailova, miljøforkæmper, Estonian Greens
- Marko Kaasik, Estonian Greens (næstformand), miljøfysiker, Ph.D.
- Cornelia Kotto, freelance kunstner og naturvejleder
- Terje Kivist, studerende (samfundsvidenskab)
- Madis Raudpuu, arbejder med fiskeforædling og naturelsker
- Veljo Värk, komponist
- Lilian Reemets pensionist, ven af skoven
- Joonas Laks, leder, Young Greens
- Miimu Turi, landmand
Eesti keeles:
KIRI TAANLASTELE NENDE OSAST EESTI METSADE ÜLEKASUTUSES
Kliima-, energia- ja teenuste minister Dan Jørgensen
Keskkonnaminister Lea Wermelin
Kliima-, energia- ja teenuste komitee Taani parlamendi Folketingeti juures
Taani rahvas
Taanimaa on uhke oma koha üle kliimaliidrite hulgas.
Kuid puitse biomassi küsimuses ei ole Taani valitsus ei ole veel „teaduse taha ühinenud“. Euroopa Komisjoni oma teadusnõukoda EASAC peab säästlikuks puitse biomassi kasutuseks ainult kohalikult varutud puitu ning tööstusjäätmete ja raidmete kasutamist. Taani on Eestis toodetud puidugraanulite suurim sisseostja. Kohalikud need seega ilmselt ei ole, ja Graanul Invest, Euroopa suurim graanulitootja, tunnistab avalikult, et kasutab terveid puid ning jääke või raidmeid vahekorras üks ühele, aga seda suhtarvu pole keegi tegelikult eraldi üle kontrollinud.
Eestimaa Looduse Fond, üks tunnustatumaid ja aktiivsemaid Eesti keskkonnaühendusi, on graanuliäri eeldatava säästlikkuse kohta sellist arvamust avaldanud:
„Biomassi varumine ja eksport riigist, mille süsiniku sidumise võimekus väheneb ning mille metsasüsiniku varu on languskursil ei ole kliimaperspektiivist säästlik, isegi kui kriteeriume metsamajandusüksuse tasandil täidetakse. Samuti pole see säästlik metsade liigirikkuse kaitsmise seisukohast. Eesti metsalinnukuse arvukus on langustrendis ja enamik metsaelupaiku on ebasoodsas seisundis, vaatamata suurele maa-alale, mida katavad erinevad olemasolevad sertifitseerimisskeemid. Need vaatlused käivad nii sertifitseerimise, mis põhineb tarneahela riskihinnangul kui ka selle kohta, mille aluseks on metsamajandusüksuse tasandil detailne majandamispraktikate loetelu. Mõlemad ignoreerivad laiemaid probleeme, mida see uus tööstus metsamajandamisse üldiselt on toonud.“
Brüsselis asuva peakorteriga säästva metsanduse lobiorganisatsioon Fern kirjeldas hiljuti Eesti praegust metsapoliitikat aga nõnda:
„Eesti raiub oma metsi tempos, mis vähendaks selle metsa süsinikuvaru enam kui poole võrra“ – viidates sellele, kui praegusi raiemahte säilitataks ka alanud kümnendil – ja nii tööstuse esindajad kui riiklikud arengukavad soosivad ka praegusest suuremaid raiemahte.
Tegelikult on Eestis üks Euroopa intensiivsemaid metsamajandusi. Euroopa Komisjon on osutanud, et kogu Euroopa Liidu metsasektor ei ole säästlik ei kliima ega elurikkuse mõttes, millest järeldub, et Eestis nähtaks neid probleeme eriti teravalt. Ning tõesti on Eestis kestnud juba enam kui kolme aasta pikkune äge avalik vastuseis praegusele metsapoliitikale.
Üldine konsensus leiab et Eesti metsade säästlik aastane raiemaht on 8 miljoni tihumeetri juures aastas. Keskkonnaagentuur hindas 2013. aastal, et maksimaalne säästlik raiemaht (ning samaaegu ka kliimaneutraalne raiemaht) Eestis on 8,4 mln tm. Eesti metsapoliitika raamdokument 1997. aastast nimetab selleks arvuks 7,8 mln tm/a. Keskkonnaministeeriumi poolt SEI Tallinnalt tellitud metsanduse arengukava stsenaariumite mõjuhinnang, mille ministeerium hiljem kliima ja elurikkuse eesmärkide raamiks võtmise pärast tagasi lükkas, pidas säästlikuks raiemahuks kaheksat miljonit tihumeetrit aastas, lähtudes Natura liikide populatsioonide stabiilsusest.
Kuid Eesti raiemahud on viimased 10 aastat olnud keskmiselt 10,7 miljonit tihumeetrit aastas, ulatudes 2017. ja 2018. aastal 12,5 miljoni tihumeetrini. Seda peetakse Eestis laialdaselt tõsiseks probleemiks, alates kohalikest, kelle elukeskkonda tundmatuseni muudetakse ning lõpetades puhtmajanduslike ohtudega, mida taastuva loodusvara üle taastuvuse piiri kasutamine endaga kaasa toob.
Kuna neli miljonit tihumeetrit meie metsast eksporditakse aastaselt energiapuiduks ning viimastel aastatel on Taani üle poole meie graanulitoodangust sisse ostnud, on Taanimaa meie keskkonna hävitamises suurel määral kaassüüdlane. Põhimõtteliselt kasutatakse selle rahastamiseks Taani maksumaksja raha, ehkki küll läbi erinevate soodustuste, mitte otseste toetuste, ent tulemus on sama – ebavajalikult süsiniku- ja maakasutusintensiivne energiapoliitika. Me pole sugugi kindlad, et see on enamike Taani kodanike tõeliseks sihiks ja sooviks.
Vannutame teid puidulise biomassi kasutuse osas ümber mõtlema. Eesti on väike riik, mis kannatab endiselt oma keeruka poliitilise mineviku mõjude all. Poliitiline toetus säästlikule metsandusele on nõrk, samas kui metsasektor on väga mõjukas. Tööstus põhimõtteliselt kontrollib ministeeriumit.
Eesti jõuaks säästlikkuse ja hea avaliku halduse rajale kiiremini, kui demokraatliku pere vanemad liikmed nagu Taani teda selles aitaksid. Kasu tõuseks sellest kõigile. Vastavalt ÜRO Aichi elurikkuse eesmärgile 3 tuleks kõik elurikkusele kahjulikud stiimulid 2020. aastaks elimineerida, välja faasida või reformida, et kahjulikke mõjusid minimeerida või ära hoida.
Lugupidamisega
(313 nime ühiskondlike rollidega)
In English:
LETTER TO THE DANES ON THEIR PART IN THE OVERUSE OF ESTONIAN FORESTS
Minister for Climate, Energy and Utilities, Dan Jørgensen
Minister for Environment, Lea Wermelin
Members of the Climate, Energy and Utilities Committee (Folketinget, the Danish Parliament)
Members of the Environment and Food Committee (Folketinget, the Danish Parliament)
The nation of Denmark
Denmark prides itself over being among the climate leaders.
However, the Danish government has not “united behind the science” on the question of woody biomass. The European Commission’s own scientific advisory body limits sustainable biomass use for energy to local wood and using wood waste and residues. Denmark is the largest buyer of wood pellets produced in Estonia. These are not local, and Graanul Invest, the largest pellet producer in the EU, openly admits that it uses whole trees and waste/residues in a 1:1 ratio, while the ratio itself has not been verified.
The Estonian Fund for Nature, one of the most well regarded and active Estonian environmental NGOs has expressed its opinion about the supposed sustainability of the pellet trade:
“The biomass harvest and exports from a country that is losing its carbon sink and is on the course of decline in forest carbon stock is not sustainable in climate perspective, even if criteria is met on forest unit level. Nor is it sustainable from the perspective of protecting biodiversity of forests: Estonian forest bird numbers are in decline and most forest habitat types are in unfavorable state despite the huge area covered by different existing certification schemes. These observations apply to certification based on Chain of Custody risk assessment and that based on a series of detailed management practices descriptions on a forest unit level alike. Both turn a blind eye on wider problems this new industry brings to forest management in general.”
The Brussels-based sustainable forest policy organization Fern recently described the current Estonian forest policy thus:
“Estonia is logging its forests at a rate that would reduce its forest sink by more than a half.” — referring to if the current harvesting levels were maintained over the next decade — both the industry’s representatives and state’s development plans support an even greater volume.
Estonia is, in fact, one of Europe’s most intensive forest economies. As the EU Commission has pointed out that the entire EU-s forest sector is not sustainable neither climate- nor biodiversity-wise, it follows that in Estonia these problems would be seen most intensively. And indeed, there has been over three years of intense public opposition to the extant forest policy.
It is widely agreed that the sustainable harvesting level for Estonian forests is around 8 million cubic meters per year. The Estonian Environmental Agency estimated in 2013 that the maximum sustainable logging volume (doubles for a climate neutral logging volume in that equation) for Estonia is 8,4 Mm3. The Estonian forest policy frame document from 1997 states it as 7,8 Mm3. An impact assessment ordered by the Estonian Ministry of the Environment and conducted by the Stockholm Environmental Institute Tallinn put it at 8 Mm3, this time regarding the conservation status of Natura species in Estonia (the impact assessment was rejected by the Ministry as ‘centered on the aims of protecting the climate and biodiversity’).
However, Estonian logging volumes over the last 10 years have been 10,7 Mm3 on the mean, reaching 12,5 Mm3 in 2017 and 2018. This is widely regarded as a serious problem in Estonia on various levels, starting with the locals whose life environment is changed beyond recognition and ending with purely economic concerns which the unsustainable use of a sustainable resource brings.
As four million cubic meters of our forest is exported for biomass yearly, and in the recent years Denmark has been importing over 50% of our pellet produce, this makes Denmark to a high degree complicit in the destruction of our environment. In fact, the Danish taxpayers’ money is being used to fund it, albeit indirectly, through tax exemptions rather than direct subsidies, with the effect however being the same – a needlessly carbon and land area intensive energy policy. We are wholly unsure whether this is really the actual wish and intent of the majority of Danish citizens.
We urge you to reconsider any funding of woody biomass energy. Estonia is a small country which is still suffering from its difficult political past. The political support for sustainable forestry is weak due to large influence of the forest sector. The forest industry has subjected the Ministry to regulatory capture.
Estonia would get on the path of sustainability and good public governance faster with help from the older members of the democratic family, like Denmark. It would benefit us all. According to the UN’s Aichi Biodiversity Target 3, also a part of the European Forest Strategy, all incentives harmful to biodiversity should be eliminated, phased out or reformed in order to minimize or avoid negative impacts by 2020.
Respectfully
(313 names with social roles)
CHAINED LOVE LIFE BLOOD 
3 replies on “ART IS A HOLE IN THE WORLD #9: LETTER TO THE DANES”
[…] 8: MEMORY LANE 8a: MY AUNT ELLEN, ENG 8b: ON TRANSLATING, ENG 8c: ON A NIGHTLY WAVE, EST, ENG 9: LETTER TO THE DANES, DAN, EST, […]
[…] [2] 313 Estonians: LETTER TO THE DANES ON THEIR PART IN THE OVERUSE OF ESTONIAN FORESTS […]
[…] Open Letter by Estonians to Danish policymakers, urging them to review their support for biomass in …, August 2020 […]